Den dansk-franske Skole blev grundlagt i 2009 af det dansk-franske par Emmanuelle Assenza og Nicolas Guilbert ud fra et ønske om at give deres og andre børn en skolegang, der kunne trække på det bedste fra to komplementære kulturer - kombinere "Tryghed & Excellence". Parolen hed "L'école danoise sans Jantelov" - "Den franske skole uden elitisme".
Skolen blev fra starten tænkt som værende
-
multikulturel: i en globaliseret verden virker det som en åbenlys chance for den enkelte at udnytte de styrker, forskellige kulturer har formået at udvikle i løbet af århundreder. Dertil kommer, at andre kulturer giver et nyt perspektiv - det multikulturelle menneske kan betragte sig selv både inde- og udefra.
-
aldersintegreret: undervisningens egenmotivationsbaserede og projektorienterede tilgang fordrer, at børnegruppen løbende definerer og redefinerer undergrupper, afhængigt af interesser og evner. Nøgleord: Freinet- og Montessoripædagogik, mentorlæring, inquiry-based learning, Lernen durch Lehren, Feynman-metoden, École mutuelle.
-
participatorisk: for at sikre undervisningens relevans, virkede det åbenlyst at eksponere børnegruppen for problemstillinger ude fra det virkelige liv. Dette gøres dels ved at tage på udflugter, dels ved løbende at invitere verden på besøg.
Skolens rolle som institution i samfundet er helt central - ingen anden funktion i samfundet har en tilsvarende effekt på det generelle kompetenceniveau, og dermed på væksten. Derudover udgør skolen det centrale sted, hvor kulturen og samfundet generelt kan påvirkes.
Følgeligt giver det mening at allokere de dygtigste ressourcer til faget, hvilket ikke uventet har vist sig at være projektets primære udfordring. Den dansk-franske Skole er således ikke en almindelig skole og har ingen umiddelbar intention om at blive det. Skolen har til mission at skabe en fortællling om, hvad der skal til for at man som skole kan skabe usædvanligt gode resultater, både kvantitativt og kvalitativt, dette indenfor normale økonomiske rammer.
Denne fortælling tager udgangspunkt i, at den enkelte har ret, pligt og vilje til at drive sine talenter til deres potentiale. Dette fremmer dygtighed, som igen efter vores opfattelse er en forudsætning for tilpasningsparathed og for den enkeltes relevans i det 21. århundredes videnssamfund.
En del af de principper, der ligger til grund for skolen, har historisk fungeret for store skoler, f.eks. L'école mutuelle.
Vi bestræber os på ikke at falde i selvtilfredshedsfælden og på at opretholde en velkommende og ydmyg attitude.
Undervisningsformen er Freinet-inspireret, mere specifikt egenmotivationsbaseret og med særligt fokus på at skabe selvstændige og ressourcestærke individer med den nødvendige indsigt og handlekraft til at deltage i og opbygge det demokratiske samfund. Skolens normale form for undervisning tager således udgangspunkt i børnenes egne projekter, helst i samspil med Lehren-durch-Lehrnen aktiviteter. Klasseundervisning kan også finde sted, når det er relevant, og i særdeleshed for de børn, der ikke er tilstrækkeligt trænede til at drive deres egen læring eller ganske enkelt af natur blot foretrækker den styring, der kommer af klasseundervisningsformen.
Vi har ad åre samlet en del erfaring i vores (ca.) 17 praktiske pædagogiske tips. http://www.ecolefrancodanoise.dk/17-principper
Vi mener, at skolen, som samfundsinstitution, har pligt til at løfte en inklusionsopgave. Det betyder, at vi aktivt ønsker at inkludere børn, der ikke nødvendigvis passer ind andre steder. Dog har vi i praksis oplevet, at en vellykket integration forudsætter, at:
- barnet udviser vilje til at være på skolen, herunder udviser ærlighed.
- barnet udvikler sig
- barnet agerer for, at skolen er et rart og udviklende sted at være for alle.
- forældrene respekterer skolens arbejde
- barnet ikke er til fare for andre børn.
- barnet kun kræver mandsopdækning i en afgrænset periode
Vi vurderer løbende, afhængigt af børne- og personalegruppens sammensætning, hvorvidt nye børn med særlige behov kan optages og om indskrevne børn fortsat kan rummes.
Personalet administrerer udelukkende medicin til børnene efter lægeanvisning, hvori indgår instruktioner til, hvordan mecidicinen gives.
For at kunne kommunikere frit omkring skolens virke er det vigtigt at for os at kunne publicere billeder og videoer, hvor børnene ofte vil fremgå. Ved indskrivningen bedes forældrene derfor tage stilling til, om de kan acceptere skolens retningslinjer for publicering af billed- og videomaterialer. Disse retningslinjer er:
- barnets navn associeres aldrig med billedet.
- billeder, der kan virke pinlige eller på anden fremstille barnet i et dårligt lys, publiceres ikke.
Undervisningsgerningen opfatter vi på Den dansk-franske Skole og Børnehave som værende højt specialiseret vidensarbejde. Vi ønsker stillinger på skolen til at blive opfattet som værende særligt attraktive - et privilegie.
Vores overordnede forventning til de ansatte er, at de kan indgå i og dyrke en high-performance kultur, karakteriseret ved:
- commitment & fokus
- kende alle børnene godt
- hellere løbe stærkere end at holde på uegnet personale
- fuldtidsstillinger & tilstedeværelseskrav (undgå split focus)
- personlighedstyper: højenergi
- fuldt alignment ift. skolens mission
- dygtighed & kvalifikationer
- skal kunne motivere undervisningen, herunder koncist kunne forklare, hvorfor det underviste stof er relevant
- dette kræver en høj faglighed
- få, men dygtige, medarbejdere
- tilstedeværelseskrav (vidensarbejde / lærende fællesskab)
- høj arbejdskapacitet
- velfungerende gruppedynamik & læringsprocesser
- tillidsfuldt og trygt miljø
- åben feedbackkultur
- tilstedeværelseskrav - fleksibilitet / ingen vikarer,
- klare målsætninger & kontinuerlige forbedringer
- livslang læring
- konstant forbedringskrav (med mulighed for naturlige regressioner)
- indbygget, løbende jobrotation (dynamisk trækfuglskonfiguration)
- dokumentation af vores virkemåde
- transparency by default
Vi forventer af vores ansatte, at de er motiverede af og fokuserede på lærergerningen i sig selv - ikke på lønnen. Til gengæld mener vi også, at den funktion de udfører, er afgørende for samfundets udvikling og at lønnen bør afspejle dette. Derfor ønsker vi at give vores didaktiske personale så høj en løn som muligt.
Vi ønsker at holde lønpolitikken og lønrelaterede processer så enkle som muligt. Dette gælder i øvrigt generelt for skolens processer.
Skole og børnehave opfattes som en helhed. Vi opfatter adskillelsen mellem pædagoger og lærere som værende arbitrær, f.eks. ligger det tilsvarende arbitrære snit i det franske system mellem 5. og 6. klasse.
Skolen har ikke noget separat lærerværelse, personalet færdes i skolen på lige fod med børnene. (I praksis kræver det den ro i lokalerne, som er et af skolens karakteristika.)
Magtkampe er ikke velkomne. Vi satser på, at gode argumenter og faktabaserede diskussioner vil løse de fleste uenigheder.
I fald to eller flere medarbejdere måtte komme i konkurrence om en knap ressource (f.eks. en stilling, placering af ferie, osv.), diskuterer vi problemet og vælger den løsning, der er bedst for skolen. Nogle gange må man bare tage en for holdet.
Vi opfordrer personalet til at videreuddanne sig, netværke og generelt opsøge muligheder udenfor skolen. I praksis betyder dette, at skolen indenfor rimelighedens vide grænser gerne betaler for uddannelse, studieture o.l. og giver mulighed for fleksibilitet i arbejdstiden, f.eks. i form af orlov. Hjemmearbejde og overarbejde godkendes på forhånd fra sag til sag.
Mad er vigtigt. Dels er smagsoplevelser og fællesskabet omkring måltiddet en vigtig del af de fleste kulturer, navnlig den franske, dels er korrekt ernæring afgørende for sundheden.
Skolens madpolitik tager udgangspunkt i, at kostens sammensætning overordnet følger en madpyramidefordeling samt at børnene tilegner sig et alsidigt smagsrepertoire og udvikler en nysgerrighed overfor nye retter.
I praksis oplever vi en tydelig, kulturelt betinget forskel på børnenes åbenhed overfor nye madplevelser. Specifikt har vi noteret, at overvejende etnisk danske børn giver udtryk for en udpræget kræsenhed. Dette korrelerer tankevækkende godt med det faktum, at dansk madkultur er dokumenteret livsforkortende (danskere har Vesteuropas laveste forventede levetid, dette pga. rygning, alkohol og fejlernæring/overvægt).
Med henblik på at sikre, at børnene får tilegnet sig et sundt ernæringsmønster, holder vi os til følgende retningslinjer:
- skolens madordning er obligatorisk (hvilket der kan dispenseres for i tilfælde af madallergi)
- vi tilstræber at servere to - og helst tre - retter til frokosten
- indtagelse af dessert forudsætter, at man har spist hovedretten op (madpyramidefordeling)
- alle smager på maden
- personalet deltager i frokosten, således at de kan assistere de børn, der måtte have brug for det, een-til-een.
- maden tilberedes af egen kok i huset
- maden er certificeret økologisk
Skolen er som udgangspunkt participatorisk, og vi ønsker i videst mulig udstrækning at inkludere forældre og andre interesserede, der ønsker at bidrage til miljøet.
Skolehuset stilles til rådighed udenfor skolens åbningstid mhp. at fremme dette.
I huset respekteres husets regler - navnlig omkring støjniveau i skolens åbningstid.
Vi er interesserede i at ansætte forældre mhp. at styrke det participativiteten. Dette kan være lidt af en udfordring at håndtere ledelsesmæssigt og forudsætter meget klare og løbende forventningsafstemninger. For eksempel kan det ofte være en god idé, at man som forælder holder sig udenfor de konflikter, som egne børn er involverede i.
For at sikre skolens funktion som eksempel, må økonomi ikke være en hindring for at få optaget sit barn, hvorfor vi anvender Københavns kommunes fripladsregler for daginstitutioner og ikke Fordelingssekretariatets. Konkret betyder dette, at skolen egenfinanserer ca. 2/3 af fripladsordningen.
Idéen med det participatoriske princip er ikke at udnytte forældrene som billig (gratis) arbejdskraft, f.eks. til istandsættelse og rengøring, men derimod at katalysere, at der etableres mange og stærke relationer i gruppen.
Vi prioriterer ifm. bestyrelsens sammensætning alsidighed, engagement og dygtighed og vægter konkret følgende elementer:
- repræsentanter fra begge kulturer
- dygtige medlemmer
- en ligelig kønsfordeling
Ved valg af teknologi prioriterer vi fri software, dette fordi:
- vi vil undgå at låse organisationen fast i stagnerede systemer
- vi ønsker at indgå i den intense udvekslings- og mentorkultur, der karakteriserer open source miljøer
- softwarelicenser medfører ikke kun en omkostning i sig selv, men også en væsentlig kompleksitet i organisationen
- vi opfatter det som god etikette for en institution løbende sponsorere frie projekter, som man gør brug af
I fald frie løsninger ikke er tilgængelige for at løse en nødvendig opgave, prioriterer vi løsninger, der så godt som muligt harmonerer med ovenstående punkter.
Computerspil, herunder også spil på telefoner og tablets, er ikke tilladt på skolen i åbningstiden, fordi de virker opmærksomhedsforstyrrende og afhængighedsskabende.