Skip to content
Jacob Sparre Andersen edited this page Feb 13, 2014 · 24 revisions

Aktiv

En receptionist regnes for »aktiv« hvis han/hun er logget ind i systemet og har en telefon koblet sammen med sin klient.

Auto-svar-modus

En receptionist har sat sin klient til automatisk at tage kald fra de køer han/hun passer. Det er tilladt klienten at være initiativtager i et auto-svar-modus, eventuelt ved at reagere på hændelser.

Dagssvar

En lydfil der afspilles før en receptionist tager et opkald.

Handling

En handling gør noget ved et opkald. Det kan for eksempel være at afspille en lydfil til opkaldet eller at sætte en kanalvariabel for opkaldet.

Klient

Softwaren/brugergrænsefladen receptionisterne anvender i den daglige drift.

Kontakt

En medarbejder, en funktion eller en gruppe tilknyttet en eller flere receptioner.

Ledig

En receptionist regnes for »ledig«, hvis han/hun er aktiv, ikke taler i telefon, og er meldt klar igen af klienten. Klarmeldingen skal helst ske som følge af afslutning af handlinger udført i klient - så som at afslutte indtastningen besked.

Medarbejder

En medarbejder hos en organisation der er kunde hos receptionsudbyderen. En medarbejder er tilknyttet en eller flere receptioner, men kan skifte stamdata alt efter hvilken kontekst han/hun optræder i.

Ophørt kontakt

En kontakt der tidligere har hørt til under en reception.

Opkalder

Person der har ringet op. Typisk hverken en medarbejder hos receptionsudbyderen eller en kontakt, men et eksternt nummer.

Organisation

En kunde (betaler) der har outsourcet besvarelsen af et eller flere telefonnumre til receptionsudbyderen.

Reception

En opsætning med et telefonnummer, en kaldplan, et antal kontakter og en (betalende) organisation.

Receptionist

En medarbejder hos receptionsudbyderen der har til opgave at besvare og videresende opkald til de oprettede receptioner.

Receptionsudbyder

En virksomhed (som Responsum) der udbyder telefonreceptionsservice gennem hostede receptioner

Slutpunkt

Et slutpunkt afslutter den fuldautomatiske, ikke-interaktive behandling af et opkald.

Sekundær betydning: Et telefonnummer, en e-post-adresse, m.v. som kan ringes op eller modtage en besked.

Udbyder

Synonym for receptionsudbyder.

Clone this wiki locally